Den første Espresso House slog dørene op den 2. april 1996 på Kyrkogatan i Lund. I år fejrer vi vores fødselsdag med en særligt god specialkaffe, vores Anniversary Brew. En kaffe som ikke bare smager fantastisk, men som også gør noget godt for kaffebønderne.

Vi tror på Direct Trading, og vi arbejder tæt sammen med alle vores kaffefarmere. Vi besøger altid vores kaffebønder, og vi ønsker at arbejde tæt sammen med dem på den lange bane for en mere bæredygtig kaffefremtid. Det gør os også i stand til at hjælpe med projekter i kaffebøndernes lokalsamfund.

Dette års limited edition er en økologisk specialkaffe fra kaffekooperativet ASOCASEL, hvor en række små kaffelandbrug er gået sammen om at dyrke kaffe i regionen Quillambamba i den sydlige del af Peru. Hver gang vi sælger en pose eller kop Anniversary Brew, bidrager vi til et skoleprojekt for kaffebøndernes børn.

Jose Antonio Encinas Franco skolen ligger i Canelon, og den mangler en skolebus, så de elever der bor langt væk også kan komme i skole. Vi donerer en skolebus og sikrer også at skolen får en kantine, så børnene kan få en god frokost.

Vores Anniversary Brew er en økologisk specialkaffe med smagsnoter af blomme, mandarin og nøddeagtig nougat. Kaffen fra Quillabamba har vi ristet langsomt og varsomt på vores eget kafferisteri i Länna uden for Stockholm. Nøglen til den gode ristning er at sikre, at kaffen udfolder sit fulde potentiale i din kop. Du kan nyde den i vores kaffebarer eller købe en pose med og brygge den derhjemme.

Følg os på Instagram