Espresso House Groups sustainability rapport for 2020 er tilgængelig tomorrowfriendly.com.
2020 har været domineret af pandemien, og dens følgevirkninger. Første prioritet har været medarbejdernes og gæsternes sikkerhed og trivsel på de markeder, hvor Espresso House Group er tilstede. Som en reaktion på pandemien, og for at forenkle oplevelsen for gæsterne, styrkede virksomheden sine digitale salgskanaler i løbet af året.

 

Som de fleste virksomheder inden for branchen har coronapandemien også haft stor indvirkning på Espresso House Group i 2020. Dette medvirkede til at virksomheden gennemførte store ændringer der skulle være med til at skabe et sikkert arbejdsmiljø for medarbejderne og sikre så mange jobs som muligt.

  • ”Vores vigtigste mål var og er at tage så godt af vores medarbejdere og gæster, som vi overhovedet kunne under denne alvorlige situation. Da vi indså, at vi i løbet af kort tid var på vej ind i en storstilet pandemi, måtte vi foretage justeringer og omstruktureringer af vores forskellige forretningsfunktioner. Herunder også at træffe nogle svære beslutninger for at reducere antallet af medarbejdere”, siger Maria Flaig, Chief People Officer, Espresso House Group.

I betragtning af at covid-19 blev håndteret meget forskelligt af myndighederne på tværs af markeder, hvor Espresso House Group opererer, måtte virksomheden navigere i forskellige lovgivningsmæssige strukturer for at forstå, hvordan man opererer under disse nye omstændigheder.

For gæsterne har virksomheden fokuseret på at sikre besøg i kaffebarerne, samt at introducere nye salgskanaler: et styrket take-away setup, forudbestilling på tre markeder der blev skabt på rekordtid, og ikke mindst det nye kaffeabonnement.

  • Vi var nødt til at tænke ud af boksen og lancerede derfor tjenester i vores app med det formål, at forenkle oplevelsen for vores gæster i den nuværende situation. I app’en er betalingen forudbestemt, og vores gæster kan nemt hente mad og drikke i vores kaffebarer og undgå unødvendig kontakt. Alle de nye initiativer har vist sig at være stærke aktiver og har tilføjet meget til Espresso House Groups traditionelle forretningsmodel, siger Maria Flaig.

Espresso House Group har en tradition for at hjælpe og støtte lokalsamfund og foreninger. I 2020 viste medarbejderne deres støtte ved at donere produkter til personale på hospitaler og organisationer, der arbejder hårdt for at bekæmpe Covid19. Andre initiativer var donationer af overskydende mad og kaffe til foreninger for at reducere madspild og for at hjælpe lokalsamfundene.

I Colombia oprettede virksomheden i samarbejde med en lokal partner en Farmer Field School for at støtte kaffebønder. Det er en god ide at undervise i og dele viden om kaffeproduktion i forbindelse med bæredygtige landbrugsmetoder og landbrugsdrift. Projektet har givet både fysiske og virtuelle klasseværelser, og i alt har 206 landmænd nydt godt af det projekt, der fortsætter i 2021.

  • Det seneste år har betydet en masse hidtil usete udfordringer og hårdt arbejde, men også vist en fantastisk kampgejst blandt vores medarbejdere til at støtte vores kollegaer, vores gæster og vores brand, siger Maria Flaig.

 

For mere information, kontakt venligst:
Lovisa Ernestam, Pressemedarbejder, Espresso House Group
media@espressohouse.se
Telefon:+46 704 84 94 58

Om Espresso House
Espresso House handler om at give en premium og personlig kaffeoplevelse, fra håndlavede Specialkaffedrikke lavet af de dygtige Baristas til venlig service på et unikt og hyggeligt sted med en indbydende atmosfære. Espresso House blev grundlagt i Sverige i 1996 og er vokset til det førende premium kaffebarmærke i Norden med 6000 Baristas og over 460 kaffebarer i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Over 100 000 daglige gæster besøger Espresso House. Siden efteråret 2018 har Espresso House også været tilgængeligt i Tyskland. Espresso House er en del af JAB Holding Company.