Produktinformation
Som gæst har du altid adgang til alle informationer om den mad og de drikkevarer, der serveres i vores kaffebarer via denne side eller vores app. Du finder alle ingredienser og ernæringsværdier på menusiden. De produkter, som sælges emballeret, er desuden mærket med en varedeklaration. Læs venligst hele indholdsfortegnelsen, og husk at besøge siden med produktinformation jævnligt, da vores opskrifter kan ændre sig over tid.
Vegansk - mærkede Produkter
Produkter med etiketten "Vegansk" er udelukkende fremstillet af plantebaserede ingredienser. Veganske produkter og "Fri for"-produkter er ikke det samme. Selvom et produkt er mærket "Vegansk" og fremstillet af plantebaserede ingredienser, kan det utilsigtet blive forurenet med allergener som mælk eller æg.
Oplysning om allergener
Allergener fra EU's liste over allergener skrives med STORE BOGSTAVER i indholdsfortegnelsen. Disse oplyses også i et særligt felt, så vores gæster og personale nemt kan finde informationen. Oplysning om spor af allergener stammer direkte fra de informationer, som vores leverandører har opgivet for den aktuelle ingrediens.
Læs ingrediensoplysningerne omhyggeligt
Espresso House findes i flere lande. Vores ingredienser og produktsortiment kan variere fra land til land. Læs venligst omhyggeligt produktinformationen på hjemmesiden for det relevante marked eller på produktemballagen, hvis den er tilgængelig, for at få den korrekte produkt- og allergeninformation. Vores baristaer vil hjælpe dig med at finde oplysningerne.
Hvis du er allergisk overfor andet end det, som findes på EU's liste over allergener, bedes du læse indholdsfortegnelsen omhyggeligt. Disse produkter/stoffer er skrevet med almindelig skrift og findes ikke i feltet med allergener.
EU's liste over allergener findes her here.
OBS! Ved allergier:
Vi håndterer mange produkter og ingredienser og dermed også flere forskellige allergener. Vi adskiller omhyggeligt ingredienserne for at undgå allergener, men vores produkter håndteres i samme lokale og ligger ikke-emballerede i en fælles salgsdisk. Vores produkter opvarmes i samme ovn. Det betyder, at produkterne kan komme i kontakt med hinanden og derfor evt. kan indeholde andre allergener end de, som vises på hjemmesiden.
Spørgsmål
Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er usikker på noget eller har brug for mere information om nogle af vores produkter, eller hvordan vi håndterer vores fødevarer, er du velkommen til at kontakte vores gæstesupport.