Coffee Shop Manager   

At arbejde som Coffee Shop Manager

Vil du have flere udfordringer? Hvad med det fulde ansvar for din egen kaffebar og dit eget team?

placeholder

Mød Winnie

Coffee Shop Manager i Aalborg, Danmark

Coffee Shop Manager

Hvad består dine hovedopgaver af som Coffee Shop Manager

- Jeg har et bredt omfang af arbejdsopgaver. De strækker sig fra budget- og vagtplanlægning, til at servere kaffe til gæsterne. Det er min fornemste opgave at sørge for et godt arbejdsmiljø, samtidig med at drive en favorabel forretning for virksomheden. Hver dag stiller jeg mig selv spørgsmålet ”hvordan kan vi blive bedre?” og arbejder herefter ud fra dette, både administrativt og bag baren.

Jeg står for min egen rekruttering og den efterfølgende udvikling af kollegaerne. Som Coffee Shop Manager har man ansvaret for sin egen kaffebars præstation, og derudover indgår man i et distrikt, som man sammen med de andre ledere skal forsøge at løfte til nye højder hver dag.

Hvad fik dig til at vælge Espresso House som arbejdsplads - og hvad får dig til at blive?

- Jeg startede i virksomheden som fuldtids barista efter jeg blev færdig på gymnasiet. Til at starte med var det et sabbatårs arbejde, som jeg blot havde tænkt skulle vare i et år. Allerede den første måned i virksomheden åbnede der sig en helt ny vej, som ikke indebar den traditionelle universitetsuddannelse og jeg blev bidt af driftoptimering og kaffenørderi. Espresso House har en enormt stærk pipeline, som er skræddersyet til folk som mig der trives i et travlt miljø, og som ikke nødvendigvis drømmer om en akademisk uddannelse.

Siden min start, har jeg både prøvet kræfter som Master Barista, Assistent Manager og Coffee Shop Manager. Jeg har drevet fire forskellige kaffebarer, åbnet ny kaffebar og meget mere til. Jeg bliver, fordi jeg konstant føler mig i udvikling og kan se hvad mit næste mål er.

Hvad har du lært af dit arbejde hos Espresso House?

-Jeg plejer at sige, at jeg har lært at være ”voksen” ved at være ved Espresso House. Udover den daglige rengøring fra gulv til loft, har jeg lært at være tålmodig, løsningsorienteret og struktureret. Som leder i en dynamisk hverdag er det vigtigt at kunne bevare overblikket når omsætningen pludseligt stiger eller falder, når man pludselig får en opsigelse eller sygemelding eller når hverdagen pludselig byder på uforudsigelige driftsproblemer. Jeg har derfor lært det essentielle i at bevare et positivt overblik og især at uddelegere så hele kaffebarens ansatte er klædt på til at takle hverdagens udfordringer.

Hvornår har du sidst grinet på arbejdet? – og hvad handlede det om?

- Jeg griner hver eneste dag. Vi griner med hinanden og vi griner af de fejl vi begår sammen. Vi griner både i baren og efter vores vagt over en kop kaffe eller fyraftensøl.

Hvad er det bedste ved at arbejde hos Espresso House?

- Arbejdsmiljøet og kollegaerne. Det lyder måske kliché, men man finder ikke en arbejdsplads med sødere mennesker.

Hvis du skulle beskrive Espresso House med ét ord, hvad ville det så være?

- Dynamisk.
Ingen dage er ens og vi skal konstant tilpasse os alt fra vejret til vejarbejde. Det fede ved det er at man aldrig står stille og man hver dag møder nye udfordringer og lærer nye måder at angribe problemstillinger på. Kort sagt keder man sig aldrig hos Espresso House.

Du udvikler dig selv, dit team og din kaffebar

Sammen med dine Baristaer, Hosts, Shift Leaders og Assistant Managers skal du drive den daglige forretning i overensstemmelse med vores værdier og kultur. I rollen vil du få en unik mulighed for at udvikle dig selv, dit team og dine lederegenskaber hver dag. Rollen omfatter ansvar for opgaver som at støtte dine teammedlemmer, onboarding af nye medarbejdere og at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Hej kollega!

En Coffee Shop Manager tilbringer det meste af tiden i kaffebaren med sine kolleger. Intern kommunikation vil være en naturlig og stor del af dit job. Du vil håndtere kommunikation både ansigt til ansigt, når du arbejder med dit team på daglig basis, og på vores digitale platform Workplace by Facebook.

placeholder

Ønsker du mere?

Hvis du ønsker at dykke dybere ned i kaffekunsten eller udvikle dine lederkompetencer, har vi flere kurser inden for kaffe og ledelse.

Læs mere
Want more?

Søg her

Bliv en del af Espresso House-familien!