At arbejde som Master Barista
Udover at bidrage til gode oplevelser og et godt arbejdsmiljø, er du som Master Barista kaffeekspert med et særligt ansvar for at oplære nye medarbejdere i service og kaffekvalitet.
Mød Josefine
Master Barista i Kolding, Danmark
Hvad består dine hovedopgaver af som Master Barista
- Som Master Barista består mine hovedopgaver af at kvalitetssikre i kaffebaren. Jeg sikrer mig, at vi lever op til vores standarder og er med til at træne vores kollegaer. Dette gør jeg ikke kun i min egen kaffebar, men også i min tildelte bonusshop. Det er nemlig ikke alle kaffebarer, som har en Master Barista.
Hvad fik dig til at vælge Espresso House som arbejdsplads - og hvad får dig til at blive?
- Jeg arbejdede som tjener i et år efter 9. klasse og blev bidt af servicebranchen. Jeg valgte derefter Espresso House, da jeg oplevede virksomheden som hyggelig. Her er stor diversitet blandt vores gæster, og jeg synes, det er spændende og fedt at være med til at give dem et godt besøg hos os.
Derudover tiltalte det unge miljø mig også, jeg havde lyst til at arbejde med nogen jævnaldrende. Det er også kollegaerne nu, som får mig til at blive. Det er sjovt at tage på arbejde, og vi har et godt fællesskab i kaffebaren.
Hvad har du lært af dit arbejde hos Espresso House?
- Jeg er vokset meget personligt. Jeg gik fra at være en ung, stille 16-årige pige til nu at være mere åben. Som Master Barista skal jeg turde lede folk og være den, der går forrest.
Hvornår har du sidst grinet på arbejdet? – og hvad handlede det om?
- Jeg har da grinet helt vildt meget i dag sammen med mine kollegaer. Vi bliver så tætte bag baren, at jeg nok egentligt nærmere vil betegne dem som veninder frem for kollegaer.
Jeg kalder det ”hverdags veninde-grine-ting”.
Hvad er det bedste ved at arbejde hos Espresso House?
- Nu startede jeg jo som Host for 4 år siden og har siden da kunnet udvikle mig og tiltræde forskellige roller, og i dag er jeg Master Barista. Der er hele tiden mulighed for at udvikle sig, hvilket også helt klart er med til at gøre det endnu sjovere.
Jeg har været her i 4 år, men det er jo slet ikke det samme, jeg har lavet i alle de 4 år.
Hvis du skulle beskrive Espresso House med ét ord, hvad ville det så være?
- Familie.
Selvom vi alle er forskellige steder i landet, så har vi alle det tilfælles, at vi arbejder i Espresso House og nogenlunde har den samme hverdag. Mange af de kollegaer jeg har mig nu, var måske ikke personer jeg normalt ville finde sammen med, men Espresso House har gjort det muligt at skabe relationer på kryds og tværs.
Du udvikler dig selv og andre
Du vil tilhøre en kaffebar, men du vil også arbejde som kaffetræner i flere kaffebarer i et område, som du får tildelt. Sammen med dine Coffee Shop Managers er du ansvarlig for Senior Baristaerne i dit område. Du udvikler deres rolle som kaffeambassadører og styrker deres faglighed. Du vil hele tiden være på udkig efter nye og kommende superstjerner - vores nye Senior Baristas.
Master Barista Academy
Du kan uddanne dig til Master Barista gennem vores Master Barista Academy-kursus. Du lærer om kaffens historie, bryggetekniker, vedligeholdelse af espressomaskiner og kværne, og hvordan du får succes som Baristatræner. Når du har gennemført Master Barista Academy, er du en certificeret Espresso House kaffeekspert, og du vil modtage din helt egen sorte Master Barista-uniform.
Flere udfordringer?
Hvis du ønsker at dykke dybere ned i kaffekunsten eller udvikle dine lederkompetencer, har vi flere kurser inden for kaffe og ledelse.
Søg her
Bliv en del af Espresso House-familien!