I Länna syd for Stockholm har vi længe brygget på noget stort. Her har vi nemlig bygget vores helt eget kafferisteri. Og det er ikke bare hvilket som helst risteri. Det er Europas største og mest moderne specialkafferisteri! Nu rister vi altså selv alt vores kaffe til alle vores coffee shops.

Det gør vi af flere grunde. Men først og fremmest, fordi vi elsker kaffe. Kaffe er ikke bare en drik. For os er den en kunst og et håndværk, som fortjener den allerbedste behandling.

Alt godt kommer til den, der venter

Vi kan nu fokusere hundrede procent på at riste specialkaffe. Eller specialty coffee, som det hedder på engelsk.

Hver lot der kommer til vores risteri har sin egen historie og karakter. Og den fortjener hver sin unikke ristning.

Vi rister derfor vores kaffe i hånden, i små mængder med forskellige temperaturer og tider, så det passer bedst til lige præcis den kaffe, vi har fået fra kaffebønderne.

Vigtigst af alt har vi god tid til at riste vores kaffe i lige præcis det tempo, som verdens bedste kaffe behøver. Det tempo er langsomt. Rigtigt langsomt. Metoden hedder også slowroasting, og med den fremkalder vi de mange fine smagsnuancer i kaffebønnerne.

Hele risteprocessen bliver endda overværet og kontrolleret af vores egen Roastmaster, som er ekspert i at bringe det bedste frem i lige netop din kaffe.

Og behøver vi nævne, at kaffen er endnu mere frisk, når vi selv står for ristningen og sender den direkte ud til vores coffee shops?

Fra mark til mund

Kaffens rejse er lang. Og fantastisk spændende, synes vi. Vi kan nu følge kaffen fra den bliver plantet, plukket, bearbejdet, fragtet, ristet, brygget og endelig serveret for dig som gæst.

Med andre ord følger vi kaffen hele vejen fra mark til mund. Og det er vi stolte af.

Følg os på Instagram